Der er nu gået en uges tid, siden jeg løb Vejle Ådal Halvmarathon og den værste skuffelse er ved at være ud af kroppen.
Jeg havde et mål om at gennemfører på lidt under 2 timer, men sådan skulle det desværre ikke gå.
Jeg løb over målstregen efter 2 timer, 13 min og 10 sekunder.
Da jeg passerede målstregen var det med en kæmpe skuffelse – jeg var så skuffet og træt af, at min målsætningen ikke blev indfriet og jeg ikke var kommet under de 2 timer.
Når det så er sagt, at var min tid 20 min bedre end da jeg løb Lillebælt Halvmarathon 2013.

 

Et skadet baglår ugen op til
Jeg havde virkelig glædet mig og set frem til, at skulle løbe Vejle Ådal Halvmarathon.
Jeg ville give migselv en meget bedre løbeoplevelse og mod på mere, end den oplevelse, som jeg havde fra Lillebælt Halvmarathon 2013.
Jeg havde trænet godt op, og fået nogle gode lange løbe ture i benene inden startskuddet til Vejle Ådal.
Jeg følte mig nogenlunde rustet til at klare opgaven, lige indtil en lille uges tid før,  hvor jeg begyndte at få smerter i mit venstre baglår efter den sidste 14 km lange løbtur.
Jeg kunne mærke, at der var noget, som ikke var, som det skulle være, og jeg måtte straks gå igang med at restituerer.
Jeg havde så absolut ikke tid til at være skadet nu her ugen op til mit 2. halvmarathon.
Dagene gik og vi kom tættere og tættere på, men mit baglår var stadig ikke som det skulle være.
Dagen før havde jeg besøg af min svigerinde, som er fysioterapeut – hun kiggede lidt på mit ben, og skønnede at jeg godt ville kunne løbe,men hun ville ikke love hvordan jeg ville have det efter de 21 km.

En spænding i venstre baglår spændt ben for mig
Med lidt nervøsitet i kroppen stillede jeg mig til start sammen med manden min og de mange andre løbere.
Jeg sagde til mig selv flere gange “Tine det her det skal du nok klare – tro på dig selv” .
Starten gik og afsted det gik.
Jeg fik en perfekt start, kom rigtig godt fra start og tænkte efter de første 3-4 km, at det her, det går jo bare der ud af – Bare fortsæt Tine!
Men efter de første 10 km begyndte de første elementer at spille ind – min musik gik ud (og hvis der er noget jeg har svært ved, så er det at løbe uden musik).
Men der var ikke noget at gøre, jeg måtte løbe videre, jeg ville spilde alt for meget tid ved at stoppe og for at få det til at virke igen.
Efter 15 km begyndte mine smerter i baglåret at tage mere og mere til og sætte sig i mit lænd.
Jeg var nede at gå et par gange – det skulle jeg aldrig have gjort, for der begyndte det psykiske også at spille ind.
Når man først en gang har været nede at gå, så er det svært at hive sig selv op igen.
Men op på hensten igen skulle jeg, for det her løb SKULLE BARE gennemføres.
De sidste små 6 km blev en blanding af løb og gang.
En spænding i mit venstre baglår spændte ben for mig og for at jeg kunne nå min målsætning – ØV BØV BUSSEMAND!!!

Selvom jeg er skuffet og jeg ikke nåede min målsætning, skal jeg stadig huske på
– at jeg har rykket mig,
– at jeg er blevet en løbeoplevelse rigere
 – at jeg skal bruge det som motivation til at komme endnu stærkere tilbage næste år
– at det jo ikke er dette løb, som definere mig, men alle de andre dage, hvor jeg træner og arbejder hårdt for at nå mit mål

 

 

 

 

 

 

 

TriTine - by Tine Bruhn Sørensen

Tiden nærmere sig med hastige skridt d. 19. oktober og Vejle Ådal Halvmarathon.

Jeg har den sidste uges tid gået og tvivlet på mig selv:

– Ej Tine der er godt nok lang vej op til de 21,1 km, når du nu kun er omkring de 10 km.
– Når løbebenene nu alligevel ikke helt vil, som jeg vil, så kan det måske også være lige meget.
– Jeg er ikke hvor jeg gerne vil være lige nu, så måske jeg bare skal sælge mit startenummer

Ja jeg har haft 120 undskyldninger klar til at overbevise migselv om, at det halvmarathon ikke er inden for række vide.

Men man kan hvad man vil og meget mere end det!!!

Efter en lang dag, hvor den har stået på møde det meste af dagen, trængte jeg bare til at få renset mit hoved.
Så da jeg kom hjem, trak jeg i løbe tøjet, puttede godt musik i ørene og lod ellers benene bestemme farten.
Mit mål var, at jeg i hvert fald skulle mindst 10 km. Men da jeg rundede de magiske 10 km, var der stadig mere af give af, så jeg fortsatte lidt endnu.
Min torsdags løbetur endte med at blive 14,2 km med en gennemsnitspace på 5.32 min – faktisk slet ikke så tosset….:o)

Efter den skønne løbetur fik jeg fornyet blod på tanden.

Alle de dumme undskyldninger, som jeg har haft den sidste uges tid blev hammeret fuldstændig til vægs.
Nu er der kun en vej og det er fremad mod de 21,1 km, som der skal nedlægges d. 19. oktober. 2015….:o)

TriTine - by Tine Bruhn Sørensen

Med 5 uger tilbage til Vejle Ådal Halvmarathon 2014 er det vist ved at være på tide, at rette fokuset noget mere på mit løbetræning, og få nogle flere af de gode lange løbeture i benene.

Lige nu løber jeg ca. tre gange om uge., hvor jeg har to ture på 6-8 km og en tur på 10 km. De andre dage, hvor jeg træner, er det enten styrketræning eller spinning (jeg spinner meget gerne to gange om ugen).

Min plan er, at jeg skal have et eller to løbepas mere ind i ugen, og min 10 km tur skal stille og rolig blive længere og længere i løbet af de næste 4 uger. For at få plads til et eller to løbepas mere i ugen, bliver jeg nød til at nedprioritere noget af mit andet træning – men det skal der nok blive plads til igen efter Vejle Ådal Halvmarathon.

1 2013 løb jeg  mine første 21,1 km – sammen med en sej kvinde fra min mødregruppe trampede vi os igennem Lillebælt Halvmarathon. Lillebælt Halvmarathon er et rigtig fedt løb, hvor der virkelig er stemning og opbakning på hele ruten. Jeg havde desværre ikke verdens bedste debut og løbeoplevelse, da min krop ikke rigtig ville, som jeg ville. Igennem træningen op til Lillebælt Halvmarathon bøvlede jeg virkelig med løbermave. Så dagene op til spiste jeg godt med havergryn, bananer og Imodium Plus (piller imod diarre). Det resulteret desværre i, at min mave stoppede helt til på selve løbsdagen, jeg fik mavekramper under løbet, og den eneste måde jeg kom af med noget på, det var, da jeg havde passeret målstregen og kastede op og op – øv øv øv

Men det har ikke taget modet fra mig. Jeg har igen fået blod på tanden, og er fast besluttet på, at jeg endnu en gang skal trampe mig igennem 21,1 km til Vejle Ådal Halvmarathon d. 19. oktober 2014. Jeg er så heldig, at jeg har fået lokket min mand til at gennemfører det sammen med mig. Jeg glæder helt vildt til at løbe over målstregen med armene over hovedet og give min mand en high Five og råbe vi gjorde!!!!

Lige virker 21,1 km langt, men motivationen er og det er alt afgørende –  Jeg kan, jeg vil, jeg skal!!!

 

 

TriTine - by Tine Bruhn Sørensen

Efter et par dage uden træning på grund af mange gøremål, blev der endelig plads og rum til en løbe tur og lidt styrketræningen.

Jeg havde egentligt planlagt, at fredagens træningenspas skulle udføres i træningscentret, da det jeg ikke havde været deromme siden tirsdag. Men med sådan et sensommer vejr besluttede jeg mig for at ændre i planen og træne i den skønne natur i stedet for.

Selvom en forkølelse har listede sig ind over mig, og jeg har været lidt tung i hovedet de sidste par dage, så havde jeg virkeligt glædet mig og set frem til at komme ud at røre kroppen lidt.

Tingene ændrede sig markant efter jeg var kommet i løbettøjet og ud på min planlagte løberute. Jeg mærkede hurtigt, at alt det jeg havde set frem til og glædet mig til slet ikke var ret sjovt.

Det var træt og forkølet TriTine krop, der blev trukket igennem små 6,5 km løb og små 30 min. core-træning hjemme på stuegulvet.
Det er MEGET længe siden, at min krop har følt sig så tung på en løbetur. Det var ikke fordi, at jeg løb ret meget langsommere end når jeg ellers løber, følte bare, at jeg skulle slæbe min krop afsted. Jeg måtte også stoppe op en enkelte gang, for lige at samle mig og rette mit fokus mod mit løb.

Lige meget, hvor meget man gerne vil, så er man ikke altid selv herre over, ens egen krop. Fredagens træning bar tydelig præg af, at med en træt og forkølet krop yder man ikke lige så godt og optimalt, som på andre dage – det bliver man nogle gange bare nød til at bide i sig/erkende.

Selvom at jeg troede, at jeg næsten skulle dø under fredagens træning, så blev jeg ved helt indtil jeg var færdig – jeg gav ikke op!

Selvom forkølelsen ikke er kureret, så har jeg en meget bedre følelse i kroppen, hvilket jeg med garanti kan takke min træning for.

Inden den står på store bagedag senere i dag, skal jeg lige nå at runde en tur på spinningscyklen….:o) Håber også, at der er lidt træning på weekendprogrammet hos dig…:o)

Rigtig god lørdag….:o)

TriTine - by Tine Bruhn Sørensen

Når jeg løber i naturen, har jeg svært ved at få indlagt intervalløb i mine træningspas. Jeg har ind imellem prøvet at få indarbejdet lidt intervalløb, når jeg har været på løbebåndet i træningscentret – men ikke noget jeg har haft så meget fokus på.

I sidste uge besluttede jeg mig så for, at hvis jeg skal blive bare lidt hurtigere på mine længere løbedistancer, bliver jeg vist nød til at få mere intervaltræning ind i mine træningspas.
Med en plan under armen hoppede jeg i fredags op på løbebåndet og satte gang i mit planlagte træningspas fyldt gode hurtige intervaller a´1 min varighed – MEN det var absolut ikke lige sagen for mit venstre ben.

Lørdag morgen vågnede jeg med smerter siddende på ydresiden af mit venstre skinneben!! Begyndende skinnebenstændelse – ØV ØV ØV

Min mand kiggede på mig og sagde, hvad kan du så lærer af det??? Nu er det vist dømt pause til dig unge dame – LYT TIL DIN KROP!!!!
Han havde ret – jeg måtte lytte til min krop og give mit ben ro og hvile.

Igår var jeg lige et smut forbi min svigerinde, som er fysioterapeut. Hun sendte min en sms om, at hun meget gerne lige ville kigge på mit ben – afsted det gik med mig.
Og det var bestemt et besøg værd. Hun gav mig nogle gode råd og øvelser, som jeg skal til at arbejde med.
Hun var helt enige i, at det er godt med intervalløb – men min sprintmuskulatur skal først styrkes.
Så jeg skal prøve mig frem med små kort intervalpas og bygge det stille og rolig op, så skal det nok komme med tiden.
Hun gav mig grønt lys til at sætte gang i mit løb igen – Så mon ikke mine små løbeben skal ud og luftes i det fantastiske sensommervejr i eftermiddag

HUSK ALTID AT LYTTE TIL JERES KROP  OG MÆRK EFTER!!!!

TriTine - by Tine Bruhn Sørensen