Triathlon sæsonen er ved at gå på hæld – flere og flere er begyndt at gøre klar til vintertræningen, som for manges vedkommende foregår indedøre i diverse træningscentre

Jeg sluttede min 2014 sæson (hvor jeg debuterede som triatlet..:o)) af  med et lille lokalt, sjovt, hyggeligt og anderledes Mini-tri i søndags, som blev afholdt af Hedensted Centret (hvor jeg selv skal træne mine lille TriTine krop stærkere i løbet af vinteren).

Der var to distancer at vælge imellem.
Eftersom jeg stadig havde Vejle Ådal Halvmarathon lidt i benene, valgte jeg den korte distance.
Den korte distance bestod af:
500 m svømning i Hedensted Svømmehal
25 km indendørs på en spinningscykel
5 km løb udendørs

Jeg havde fået overtalt manden min til, at vi begge skulle deltage.
Det skal lige siges, at han aldrig har prøvet kræfter med triathlon før – men han var frisk på en udfordring, som kom fra hans Hausfrau….:)
Vi løb også Vejle Ådal Halvmarathon…:)
Jeg synes det er MEGA fedt, når man gør sådanne ting sammen – det er en motivationsfaktor i sig selv, da man jo gerne vil give hinanden lidt baghjul.
Så det er bare med at hive kæresten op af sofaen og afsted!!!

Allerede på svømmedelen havde jeg fået et lille forspring til min kære mand.
Jeg kom rigtig godt fra starte med svømmedelen – jeg svømmede de 500 m. på 12 min (der er dog stadig lidt at arbejde med).

Afsted videre det gik i en flyvende fart over i spinninglokalet, hvor det skulle gang i de små cykelben.
Jeg cyklede med en gennemsnitlig kadance på 80-95 omdrejning og trådte med ca. små 100-130 watt.

Mit lille forspring til min mand fra svømmedelen fik jeg udvidet en lille smule mere under cykeldelen.
Jeg havde faktisk lidt overskud til lige at vende mig om, for at høre om han var ok (det var han…:o))
Jeg klarede de 25 km på 56:13 min – Den tid var jeg godt tilfreds med.
Inden start var jeg lidt bekymret for, om jeg kunne klare de 25 km på under en time.

Da jeg løb ud på løberuten, var mit forspring ned til min mand på ca. 3 min.
Jeg havde svært ved at få løbebenene i gang…:o(
Jeg brugte den første kilometer på at finde løberytmen.
Den tid jeg tabte på den første kilometer endte med at bide mig i halen kort før mål.
300 meter før mål blev jeg indhentet.

Jeg vidste godt, at min mand ville være noget hurtigere på løbedelen end jeg.
Jeg havde dog håbet på, at jeg kunne havde slået ham – så jeg havde håne-retten…:o)

Jeg kom i mål som nr. 5 og blev den første kvinde, der passeret målstregen….:o)

Alt i alt er jeg godt til freds med min præstation.

Det var et sjovt og hyggeligt mini-tri – og bedst af alt, så var det lokalt.
Det er super vigtig at bakke op om de lokale aktiviteter i et lille landsbysamfund, som Hedensted jo er.

Hvis man vil prøve et anderledes Mini-tri, så kan jeg varmt anbefale det.

Jeg har givet mig selv lidt frihjul den sidste uges tid, hvad angår træning og kost.
Men fra på mandag skal der gang i vintertræningen – det kan du læse mere om i et kommende indlæg, som jeg går og leger lidt med.

God fredag…:o)

TriTine - by Tine Bruhn Sørensen

Der er nu gået en uges tid, siden jeg løb Vejle Ådal Halvmarathon og den værste skuffelse er ved at være ud af kroppen.
Jeg havde et mål om at gennemfører på lidt under 2 timer, men sådan skulle det desværre ikke gå.
Jeg løb over målstregen efter 2 timer, 13 min og 10 sekunder.
Da jeg passerede målstregen var det med en kæmpe skuffelse – jeg var så skuffet og træt af, at min målsætningen ikke blev indfriet og jeg ikke var kommet under de 2 timer.
Når det så er sagt, at var min tid 20 min bedre end da jeg løb Lillebælt Halvmarathon 2013.

 

Et skadet baglår ugen op til
Jeg havde virkelig glædet mig og set frem til, at skulle løbe Vejle Ådal Halvmarathon.
Jeg ville give migselv en meget bedre løbeoplevelse og mod på mere, end den oplevelse, som jeg havde fra Lillebælt Halvmarathon 2013.
Jeg havde trænet godt op, og fået nogle gode lange løbe ture i benene inden startskuddet til Vejle Ådal.
Jeg følte mig nogenlunde rustet til at klare opgaven, lige indtil en lille uges tid før,  hvor jeg begyndte at få smerter i mit venstre baglår efter den sidste 14 km lange løbtur.
Jeg kunne mærke, at der var noget, som ikke var, som det skulle være, og jeg måtte straks gå igang med at restituerer.
Jeg havde så absolut ikke tid til at være skadet nu her ugen op til mit 2. halvmarathon.
Dagene gik og vi kom tættere og tættere på, men mit baglår var stadig ikke som det skulle være.
Dagen før havde jeg besøg af min svigerinde, som er fysioterapeut – hun kiggede lidt på mit ben, og skønnede at jeg godt ville kunne løbe,men hun ville ikke love hvordan jeg ville have det efter de 21 km.

En spænding i venstre baglår spændt ben for mig
Med lidt nervøsitet i kroppen stillede jeg mig til start sammen med manden min og de mange andre løbere.
Jeg sagde til mig selv flere gange “Tine det her det skal du nok klare – tro på dig selv” .
Starten gik og afsted det gik.
Jeg fik en perfekt start, kom rigtig godt fra start og tænkte efter de første 3-4 km, at det her, det går jo bare der ud af – Bare fortsæt Tine!
Men efter de første 10 km begyndte de første elementer at spille ind – min musik gik ud (og hvis der er noget jeg har svært ved, så er det at løbe uden musik).
Men der var ikke noget at gøre, jeg måtte løbe videre, jeg ville spilde alt for meget tid ved at stoppe og for at få det til at virke igen.
Efter 15 km begyndte mine smerter i baglåret at tage mere og mere til og sætte sig i mit lænd.
Jeg var nede at gå et par gange – det skulle jeg aldrig have gjort, for der begyndte det psykiske også at spille ind.
Når man først en gang har været nede at gå, så er det svært at hive sig selv op igen.
Men op på hensten igen skulle jeg, for det her løb SKULLE BARE gennemføres.
De sidste små 6 km blev en blanding af løb og gang.
En spænding i mit venstre baglår spændte ben for mig og for at jeg kunne nå min målsætning – ØV BØV BUSSEMAND!!!

Selvom jeg er skuffet og jeg ikke nåede min målsætning, skal jeg stadig huske på
– at jeg har rykket mig,
– at jeg er blevet en løbeoplevelse rigere
 – at jeg skal bruge det som motivation til at komme endnu stærkere tilbage næste år
– at det jo ikke er dette løb, som definere mig, men alle de andre dage, hvor jeg træner og arbejder hårdt for at nå mit mål

 

 

 

 

 

 

 

TriTine - by Tine Bruhn Sørensen

Mit indlæg her handler hverken om løb, træning eller kost, så hvis det er noget af det du vil læse om lige i dag, så må du hoppe stille og rolig videre.

Mit indlæg her skriver jeg fordi, at jeg er SÅ PAVE stolt af den SFO, som vores 7 årige dreng til dagligt med glæde tilbringer nogle gode timer i.

De har over den seneste periode sammen med børnene valgt at sætte fokus på en indsamling til Knæk Cancer – Jeg har valgt at kalde det “Knæk Cancer i børnehøjde” :o)
I den forbindelse har de ved at lave flere forskellige arrangementer formået at samle en større sum penge ind, som de i går sendte ind til Knæk Cancer indsamlingen på TV2.

De har blandt andet lavet denne flotte lille video – Knæk Cancer Movie

Vi har selv haft den forfærdelige sygdom meget tæt ind på livet…:o(
Min svigermor mistede desværre selv kampen mod kræften for 5 år siden.
Igennem hele sygdoms forløbet var vores dengang lille 2 årige Mikkel, noget af det min svingermor lysnede op af, så det var helt naturligt for os, at han var med næsten til den allersidste vejrtrækning hun tog.

Så vi tvivlede ikke et sekund – Vi MÅTTE og SKULLE under alle omstændigheder støtte om SFO´ens rigtig flotte indsamling!

Når vi står sammen, står vi stærkere !!!!

TriTine - by Tine Bruhn Sørensen

I søndags lavede jeg i det lille hjem en skøn Hokkaidosuppe, som blev nydt efter en dejlig eftermiddags gåtur i den fantastiske efterårsvejr.

Som lovet på Facebook og på Instagram vil jeg rigtig gerne dele opskriften med jer…:o)

Opskrift – Hokkaidosuppe
1 hokkaido
1 løg
1 liter grøntsagsbouillon eller vand
1 rød peberfrugt
1 rød chili
1 spsk spidskommen
2-3 dl kokosmælk
salt og peber
olivenolie

Skur eller skræl hokkaidoen. Hvis skallen er tynd, behøver du ikke fjerne den. Den giver suppen en endnu dybere farve. Flæk hokkaidoen og fjern kernerne, skær kødet i terninger. Hak løget groft og sauter det sammen med hokkaidoen i lidt olie i en rummelig gryde. Krydr med salt og peber, hæld vand/bouillon ve, så det dækker, og lad det koge sagte til hokkaidoen er mør ca. 25 minutter.

Skær frøstolen fra peberfrugten og skær den i terninger. Rens og hak chilien fint. Rist spidskommen let på en tør, hed pande. Kom peberfrugt og chili i gryden sammen med de ristede krydderier. Kog i ca. 10 minutter og blend så suppen, til den er helt glat. Kog suppen op igen og tilsæt kokosmælk. Lad suppen koge igennem og smag til med chili, salt og peber.

Opskift – squashchips
Squash
Groft salt
Olivenolie

Skyl og rive squashen i tynde skriver
Læg de tynde squashskiver på en bageplade med bagepapir, som er penslet med olivenolie
Pensel de tynde squashskiver med olivenolie og strøg groft salt ud over squashskiverne
Bag squashskiverne ved 225 grader indtil de er gyldne

TriTine - by Tine Bruhn Sørensen

Der har været lidt stille fra min side af de sidste par dage – det vil der også være resten af uge 42…;o)
Jeg holder nemlig efterårsferie med mine guldklumperne.
Jeg har lovet mig selv, at computer, telefon, bloggen og de sociale medier bliver lagt lidt på hylder – for nu skal der slappes af og hygges. Vi skal helt ned i gear , og alt det der ikke bliver tid til i den travle hverdag, skal der gøres plads til…:o)

Sidst men ikke mindst skal deres fejres 7 års fødselsdag med maner.
Vi er ved at have en stor og meget bestemt og selvstændig dreng, som begyndte i 1.B efter sommerferien, og som nu fylder 7 år d. 16. oktober.
Hvor bliver tiden lige af – det er simpelhen ikke til at forstå.

Jeg slutter ferien af med Vejle Ådal Halvmarathon på søndag sammen med min mand – det er jeg nok noget spændt på. Går rundt med nogle blandede følelser og tanker omkring løbet – men jeg glæder mig…:o)

Men jeg lover jer, at jeg nok skal give lidt lyd fra mig i løbet af min ferie…:o)

Hvad skal du lave i din efterårsferie, hvis du holder ferie her i uge 42???

TriTine - by Tine Bruhn Sørensen