Jeg ved det godt – der har været meget stille på bloggen den sidste uges tid :o(
Men da min mandag lige pludselig tog en drastisk og uventet drejning, valgte jeg arbejde, træning, bloggen og alt andet til side.

Min mandag morgen startede egentligt godt – der var dog lige et lille “men”.
Vores kære brumbasse til Mie klagede lidt over ondt i maven, men ikke noget til at blive rigtig klog på – men det tog lige pludselig en helt anden drejning senere på dagen.
Hun blev afleverede i vuggestue, vi orienterede pædagogerne om vores lille mor og Mie sagde glad farvel til sin mor.

Efter et møde om formiddagen ville jeg lige ringe til vuggestuen og følge op – det gik fint og hun havde leget med veninderne.
Men efter 20 min ringede de tilbage, at nu var den galt, og Mie var skidt tilpas og havde mere og mere ondt i maven.

Jeg pakkede sammen og kørte hjem efter hende.
Det viste sig at være meget godt, for nu begyndte tingene at ændre sig.
Hun var virkelig mærket at stærke mavesmerter.
Så os afsted til lægen.

Han vurderede, at der kunne være mistanke om blindtarmsbetændelse, så vi blev indlagt på Vejle Sygehus.
De bad mig straks om, at hun skulle være fastende og lage en drop til væske og evt. medicin m.m.
Da vi ikke på nogle måder var forberedt på alt det, havde vi ikke haft chance for at give hende noget tryllecreme på. Så hun ikke mærkede diverse stik, som hun skulle have, måtte hun tage det hele i stiv arm – hvilket hun klaret rigtig flot
Efter tre timer blev vi overført til Kolding Sygehus, da de gerne ville have børnelægerne til at tage over, kigge og vurderer på hende.
De sidste bagvagten på Vejle Sygehus sagde til mig var “det er sjældent at børn under tre år får blindtarmsbetændelse, og hvis de gør, så springer den ret hurtig”.
Den melding gav mig en lille ekstra klump i halsen –  men samtidig også en forhåbning om, at det måske var falsk alarm vedr. blindtarmsbetændelse – men hvad var det mon så.

Da vi ankom til Kolding Sygehus blev vi modtaget i Børnemodtagelse, hvor vi i første omgang blev bedt om at tage plads i en stol, så ville der komme en læge på et tidspunkt.
Nej sådan skal det ikke være tænkte jeg . Jeg bad straks om en seng til Mie, da hun ikke kunne holde ud at sidde op.

Forud ventede nu endnu mange timers ventetid og alle mulige nye pinefulde undersøgelser for lille Mie-pigen.

Den største opgave vi kom på var, at de ville have en urinprøve – hvordan får man det fra en lille spunk, som stadig bruger blev?
Jo det var af med bleen og frem med moderens tålmodighed.
De valgte at give hende en masse væske igennem drop – efter 2,5 times venten, hvor jeg stod klar med et lille bæger, kunne hun tisse en lille smule.

Efter at have været igennem alle mulige undersøgelser hele mandag kom vi kl. 22.15 over på vores egen stue på børneafdelingen, hvor vi skulle være til observation natten over.
Hold nu op man sover dårligt på et sygehus – ellers var det fordi, at jeg ikke kunne få ro og lige skulle have dagens forløb til at ligge sig hos mig.

De kunne ikke finde ud af, hvad Mie fejlede, udover at de kunne se på røgentbillederne, at der sad et eller andet på lungerne, de mente var en virus, som de ikke kunne/ville behandle for.

Tænk så meget uddannelse og efteruddannelse også kan de desværre ikke trylle…;o)

Gudske tak og lov var det kun en virus og ikke en blindtarmsbetændelse, som ville have krævet en operation !

Men hold op en forskrækkelse!

Det var lidt om min mandag, som lige pludselig tog en drastisk og uventet drejning, og en forklaring på, hvorfor der har været så stille på bloggen.

Rigtig god weeekend.

TriTine - by Tine Bruhn Sørensen

Mit indlæg her handler hverken om løb, træning eller kost, så hvis det er noget af det du vil læse om lige i dag, så må du hoppe stille og rolig videre.

Mit indlæg her skriver jeg fordi, at jeg er SÅ PAVE stolt af den SFO, som vores 7 årige dreng til dagligt med glæde tilbringer nogle gode timer i.

De har over den seneste periode sammen med børnene valgt at sætte fokus på en indsamling til Knæk Cancer – Jeg har valgt at kalde det “Knæk Cancer i børnehøjde” :o)
I den forbindelse har de ved at lave flere forskellige arrangementer formået at samle en større sum penge ind, som de i går sendte ind til Knæk Cancer indsamlingen på TV2.

De har blandt andet lavet denne flotte lille video – Knæk Cancer Movie

Vi har selv haft den forfærdelige sygdom meget tæt ind på livet…:o(
Min svigermor mistede desværre selv kampen mod kræften for 5 år siden.
Igennem hele sygdoms forløbet var vores dengang lille 2 årige Mikkel, noget af det min svingermor lysnede op af, så det var helt naturligt for os, at han var med næsten til den allersidste vejrtrækning hun tog.

Så vi tvivlede ikke et sekund – Vi MÅTTE og SKULLE under alle omstændigheder støtte om SFO´ens rigtig flotte indsamling!

Når vi står sammen, står vi stærkere !!!!

TriTine - by Tine Bruhn Sørensen

Der har været lidt stille fra min side af de sidste par dage – det vil der også være resten af uge 42…;o)
Jeg holder nemlig efterårsferie med mine guldklumperne.
Jeg har lovet mig selv, at computer, telefon, bloggen og de sociale medier bliver lagt lidt på hylder – for nu skal der slappes af og hygges. Vi skal helt ned i gear , og alt det der ikke bliver tid til i den travle hverdag, skal der gøres plads til…:o)

Sidst men ikke mindst skal deres fejres 7 års fødselsdag med maner.
Vi er ved at have en stor og meget bestemt og selvstændig dreng, som begyndte i 1.B efter sommerferien, og som nu fylder 7 år d. 16. oktober.
Hvor bliver tiden lige af – det er simpelhen ikke til at forstå.

Jeg slutter ferien af med Vejle Ådal Halvmarathon på søndag sammen med min mand – det er jeg nok noget spændt på. Går rundt med nogle blandede følelser og tanker omkring løbet – men jeg glæder mig…:o)

Men jeg lover jer, at jeg nok skal give lidt lyd fra mig i løbet af min ferie…:o)

Hvad skal du lave i din efterårsferie, hvis du holder ferie her i uge 42???

TriTine - by Tine Bruhn Sørensen

Sundhed for mig består af rigtig meget træning og sund og nærende kost – men sundhed er meget mere end kost og træning.

Jeg sparkede weekenden i gang med en skøn løbe tur med godt fart i benene efterfulgt af en hård spinningstime – Hold nu op, hvor jeg følte, at nu kunne weekenden bare komme an.

Lørdag var mit eget træning pakket helt væk.
Lørdagen skulle nemlig bruges på MAX hygge med de skønne unger, som vi er så heldig at have fået.
Vi startede med at være ude at se Mikkel spille de sidste to fodboldkampe i efterårs sæsonen – at støtte sine børn i deres sport, er for mig lige så meget sundhed og vigtig end mit eget træning.
Bagefter stod den på tøsehygge med Mie pigen med shopperi og cafebesøg, imens manden min og Mikkel drengen var ude at sejle kapsejlas med farfar.
Vi sluttede dagen af med lækkert take away mad fra Bones – hvor de har super lækker salat, som jeg guffede løs i – elsker salat og en god salatbar.

God nok betyder og fylder min træning og min kost meget af min sundhed, men sundhed for mig er meget mere end det.
Sundhed handler for mig i lige så høj grad om støtte mine børn, lykke og hygge med familien og venner.
Hvis jeg ikke er lykkelig, har min familie og mine venner bag mig, vil det heller ikke være muligt for mig, at leve sundt og bevarer min livsglæde, gejst, motivation og træning.
Min familie og venner er ALT AFGØRENDE for mig.

Det var mit bud på, hvad sundhed er for mig – Hvad er sundhed for dig?

 

TriTine - by Tine Bruhn Sørensen