Hvor er det lige du er på vej hen TriTine ??? Er noget som jeg har spurgt mig selv om hele weekenden.
Som jeg skrev i mit sidste indlæg har jeg de 14 dage følt, at mine løbeben ikke rigtig ville som jeg ville.
Det har smittet lidt af på min motivation og på mit fokus i forhold til min kost og træning.
Jeg har syndet lidt for meget og haft svært ved at tænke positivt i forhold til min kost og træning.
Selvom jeg største delen af tiden har spist sundt og nærende (har dog givet plads til lidt for meget grov fraskbrød, et par rundstykker og lidt snoller) og passet mine planlagte træningspas, har jeg ikke følt, at jeg har været på det spor, som jeg plejer at være på.
Jeg har fundet lidt for meget trøst og ynk ved at fylde mig med alt for meget cola zero (min MEGET svage side).
Jeg er også uperfekt
Jeg ved godt, at den sunde livstil ikke altid er en dans på roser.
Nej, der er både op- og nedture, som er processer man skal igennem op til flere/rigtig mange gange. Men man skal huske på, at det er de processer, som man hele tiden lærer af. Det er der, man lære sig selv mere og bedre at kende. Det er op- og nedturene, som er med til at gøre en stærk, og det er der, hvor man for alvor finder ud af, at man kan langt mere end man selv tror.
På min skønne, skønne 10 km løbetur i det fantastiske efterårsvejr idag, tog jeg mig selv i nakken og råbte alt hvad jeg kunne
“TriTine NU er det vist på tide at komme tilbage på det spor, hvor du høre hjemme”
Så nu er det på tide at kigge fremad og finde tilbage på sporet, hvor jeg føler mig hjemme :0)
TriTine - by Tine Bruhn Sørensen