En mandag som lige pludselig tog en drastisk og uventet drejning

Jeg ved det godt – der har været meget stille på bloggen den sidste uges tid :o(
Men da min mandag lige pludselig tog en drastisk og uventet drejning, valgte jeg arbejde, træning, bloggen og alt andet til side.

Min mandag morgen startede egentligt godt – der var dog lige et lille “men”.
Vores kære brumbasse til Mie klagede lidt over ondt i maven, men ikke noget til at blive rigtig klog på – men det tog lige pludselig en helt anden drejning senere på dagen.
Hun blev afleverede i vuggestue, vi orienterede pædagogerne om vores lille mor og Mie sagde glad farvel til sin mor.

Efter et møde om formiddagen ville jeg lige ringe til vuggestuen og følge op – det gik fint og hun havde leget med veninderne.
Men efter 20 min ringede de tilbage, at nu var den galt, og Mie var skidt tilpas og havde mere og mere ondt i maven.

Jeg pakkede sammen og kørte hjem efter hende.
Det viste sig at være meget godt, for nu begyndte tingene at ændre sig.
Hun var virkelig mærket at stærke mavesmerter.
Så os afsted til lægen.

Han vurderede, at der kunne være mistanke om blindtarmsbetændelse, så vi blev indlagt på Vejle Sygehus.
De bad mig straks om, at hun skulle være fastende og lage en drop til væske og evt. medicin m.m.
Da vi ikke på nogle måder var forberedt på alt det, havde vi ikke haft chance for at give hende noget tryllecreme på. Så hun ikke mærkede diverse stik, som hun skulle have, måtte hun tage det hele i stiv arm – hvilket hun klaret rigtig flot
Efter tre timer blev vi overført til Kolding Sygehus, da de gerne ville have børnelægerne til at tage over, kigge og vurderer på hende.
De sidste bagvagten på Vejle Sygehus sagde til mig var “det er sjældent at børn under tre år får blindtarmsbetændelse, og hvis de gør, så springer den ret hurtig”.
Den melding gav mig en lille ekstra klump i halsen –  men samtidig også en forhåbning om, at det måske var falsk alarm vedr. blindtarmsbetændelse – men hvad var det mon så.

Da vi ankom til Kolding Sygehus blev vi modtaget i Børnemodtagelse, hvor vi i første omgang blev bedt om at tage plads i en stol, så ville der komme en læge på et tidspunkt.
Nej sådan skal det ikke være tænkte jeg . Jeg bad straks om en seng til Mie, da hun ikke kunne holde ud at sidde op.

Forud ventede nu endnu mange timers ventetid og alle mulige nye pinefulde undersøgelser for lille Mie-pigen.

Den største opgave vi kom på var, at de ville have en urinprøve – hvordan får man det fra en lille spunk, som stadig bruger blev?
Jo det var af med bleen og frem med moderens tålmodighed.
De valgte at give hende en masse væske igennem drop – efter 2,5 times venten, hvor jeg stod klar med et lille bæger, kunne hun tisse en lille smule.

Efter at have været igennem alle mulige undersøgelser hele mandag kom vi kl. 22.15 over på vores egen stue på børneafdelingen, hvor vi skulle være til observation natten over.
Hold nu op man sover dårligt på et sygehus – ellers var det fordi, at jeg ikke kunne få ro og lige skulle have dagens forløb til at ligge sig hos mig.

De kunne ikke finde ud af, hvad Mie fejlede, udover at de kunne se på røgentbillederne, at der sad et eller andet på lungerne, de mente var en virus, som de ikke kunne/ville behandle for.

Tænk så meget uddannelse og efteruddannelse også kan de desværre ikke trylle…;o)

Gudske tak og lov var det kun en virus og ikke en blindtarmsbetændelse, som ville have krævet en operation !

Men hold op en forskrækkelse!

Det var lidt om min mandag, som lige pludselig tog en drastisk og uventet drejning, og en forklaring på, hvorfor der har været så stille på bloggen.

Rigtig god weeekend.

TriTine - by Tine Bruhn Sørensen