En fængslende oplevelse – hverdagen har mange skræmmende sider

De ligger selv, som de har redt, de mennesker som har valgt at begå kriminalitet og er blevet placeret i enten åbent eller lukket fængsel – hvilket jeg stadig fuldt ud mener og jeg har ikke ondt af dem.

Men puuuhaaa sikke en tankevækkende og skræmmende oplevelse, jeg havde i onsdag, hvor vi på mit arbejde holde netværksmøde i Statsfængsel Midtjylland i Nr. Snede.
Det var en spændende og fængslende oplevelse, som viste hverdagen fra en meget skræmmende side.

Statsfængsel Midtjylland har en åben afdeling (ca. 75 indsatte) og en lukket afdeling (85 indsatte). De har indsatte med alverdens baggrunde – voldsmænd, rocker, morder, folk har begået økonomisk kriminalitet m.m.

Allerede om morgen, hvor vi kørte ud mod Statsfængsel Midtjylland havde jeg en underlig urolig fornemmelse i kroppen og en klump i halsen, og den voksede mere og mere, jo tættere på vi kom. Bedre blev det heller ikke, at det var en trist, grå og kold regnvejrsdag.

Vi holde vores møde oppe i den åbne afdelingen, hvor vi ikke var i nærheden af nogle af de indsatte. Vi indledte mødet med en kort spændende præsentation af fængslet, også gik vi ellers det mere arbejdsmæssige og faglige.

Efter mødet var det tid til en rundvisning.
Vi fik ordre på, at hvis der gik en alarm, var det vigtigt, at vi blev samlet i en gruppe – jo tak skal du have kære fængselbetjent, lige små 3 uger for inden havde der været et meget alvorligt overfald på to fængselbetjente – så der gik da lige et sus igennem kroppen.

Vi startede med at gå igennem det åbne fængsel, hvor vi mødte et par ansatte, som stod og røg et par cigaretter – vi havde fået besked på, at vi ikke måtte hilse på nogen medmindre, at de indsatte hilste på os. Hold nu op hvor de skulede, da vi gik forbi. De virkede ikke til at være nogle rare typer.

Jo tættere vi kom på den lukkede afdeling, jo mere uhyggeligt blev det.
Da vi gik igennem porten, var det ligesom, når man køre ind til løverne i zoologiske have. Jeg følte mig virkede fangede og havde det ikke ret godt med at være inde på den lukkede afdeling.
Det var så dyster og uhyggeligt.
Det værste var dog, da vi var inde og se besøgsrummene og familierummene (de var så triste, kedelige og tomme – puuhhaa tænk en gang her kommer børn for at besøg sin far eller mor.
Og der kommer faktiske mange børn fik vi fortalt.
Det gjorde så ondt inde i, når man selv har børn.
Selvfølgelig skal de kære børn også have lov til at besøg deres far eller mor – de kan jo ikke gøre for, at far eller mor sidder i fængsel.

Jeg har fået en fængslende oplevelse, som viste, at hverdagen har mange skræmmende sider, som er med til at sætte tingene i perspektiv

TriTine - by Tine Bruhn Sørensen